Spring til indhold

NORDEN PÅ FILM - Film og talks om nordiske filmatiseringer

Diverse: Andet

Filmvisninger og talks om nordiske filmatiseringer. Visninger af bl.a. Kim Leines 'Kalak' og John Ajvide Lindqvist 'Håndtering af udøde'. Oplæg ved bl.a. Kamilla Löfström og Nanna Frank Rasmussen.

ORDEN PÅ FILM - NORDISKE FILMATISERINGER
Den svenske instruktør Mauritz Stiller har filmatiseret danske Herman Bangs 'Mikaël', danske Bille August har filmatiseret svenske Selma Lagerlöfs 'Jerusalem', svenske Isabella Eklöf har filmatiseret danske Kim Leines roman 'Kalak', og senest har den norske instruktør Thea Hvistendahl filmatiseret svenske John Ajvide Lindqvists roman 'Håndtering af udøde'.

Bortset fra det har de fire filmatiseringer ikke meget til fælles - med et tværsnit ned gennem filmhistorien demonstrerer de på fornemste vis, hvor forskelligartede skandinaviske film(atiseringer) kan tage sig ud. Fra de rolige landskabsbilleder i Bille Augusts episke storfilm til de forstørrede (og forstyrrede!) lydindtryk i Thea Hvistendahls sorgfyldte zombiegyser.

Seriens film er udvalgt i samarbejde med litteraturfestivalen NORD i Helsingør, og festivalens kunstneriske leder, Gro Frank Rasmussen, vil inden visningen af 'Kalak' den 11. november dykke ned i forholdet mellem bog og film i samtale med sin tvillingesøster, Nanna Frank Rasmussen, der er filmkritiker ved dagbladet Politiken.