Spring til indhold

Mai-Britt Hestehave Akryl

Udstilling: Billedkunst

Mai-Britt Hestehave (1950) er autodidakt og forholdsvis ny indenfor billedfremstilling, hvor det foretrukne udtryksmiddel er akrylmaling. Farver og former finder deres eget forløb og beskueren må danne sig sine egne indtryk og associationer.

Mai-Britt Hestehave (1950) er autodidakt og forholdsvis ny indenfor billedfremstilling.

Efter at have prøvet kræfter med akvarel, er det blevet akrylmalingen, der er det foretrukne udtryksmiddel.

MH er meget optaget af farver og former, og at eksperimentere med mange forskellige materialer, bl.a. akvarel, akryl, blæk, kul og lasur. Udgangspunktet er nysgerrighed og lyst til at afprøve nye teknikker, hvor den foretrukne nu er Rakel-teknikken (Gerhardt Richter).

MH maler non-figurativt, abstrakt og undertiden semi-abstrakt, hvor farver og former finder sit eget forløb. Der er ikke noget budskab til beskueren, enhver må danne sig sit eget indtryk og sine egne associationer, derfor er alle billeder "uden titel".

MH håber, at beskueren vil modtage billederne åbent og med alle sanser!