Dyrt, grimt, dumt og dårligt. Sådan tegner det sindbillede sig som Pligten Kalder går på scenen med, når den efterhånden bedagede kvartet igen vover sig ud på kongerigets landeveje.
Lidelsen ved endnu at være i verden vil de fire hvide mænd generøst dele ud af. Ord såvel som toner udspringer af de mange skuffelser Pligten Kalder har med sig. Der vil være bitre smagsprøver fra den ufuldendte musical ?Emhætte og Ulven?, og det kommercielt mislykkede album ?Til Afståelse? fra 2024. Det har dog haft adskillige afspilninger på Spotify i Afrika bl.a. Burkina Faso. Efter snart tyve år uden nævneværdig succes mener orkesteret alligevel at gøre sig fortjent til endnu en turné rund i Kongeriget. Ikke alle mennesker tager ved lære af deres fejl. Pligten Kalder forsøger at underholde med dem. Foretagendets nestor, Torben Steno, er nu kommet i den alder, hvor det snart kun er kommunen, der kender hans krop. Det har han uden succes sunget solo i et forsøg på at komme på ind på Dansktoppen på DK4. Måske kan denne lige lovligt dokumentariske vise bedre løfte sig i en liveversion med Pligten Kalder i ryggen. Geniet fra Glamsbjerg, Søren Mikkelsen, multiinstrumentalist og pin-up boy, forsøger naivt at trække ensemblet i en mere økonomisk bæredygtig og tidssvarende retning. Det møder dog ikke den store forståelse hos Johan Olsen. Han synger fortsat glad fra karsken bælg uden øre for, at tidens toner ikke længere harmonerer med hans. Peter Jessen, orkesterets tavse virtuos, har det stadig svært med Steno og Olsens musikalske begrænsninger. Men hans martrede og jazzede sjæl blæser dog stadig både smerte og skønhed ud over det efterhånden noget aldrende orkesters anstrengelser.
Lidelsen ved endnu at være i verden vil de fire hvide mænd generøst dele ud af. Ord såvel som toner udspringer af de mange skuffelser Pligten Kalder har med sig. Der vil være bitre smagsprøver fra den ufuldendte musical ?Emhætte og Ulven?, og det kommercielt mislykkede album ?Til Afståelse? fra 2024. Det har dog haft adskillige afspilninger på Spotify i Afrika bl.a. Burkina Faso. Efter snart tyve år uden nævneværdig succes mener orkesteret alligevel at gøre sig fortjent til endnu en turné rund i Kongeriget. Ikke alle mennesker tager ved lære af deres fejl. Pligten Kalder forsøger at underholde med dem. Foretagendets nestor, Torben Steno, er nu kommet i den alder, hvor det snart kun er kommunen, der kender hans krop. Det har han uden succes sunget solo i et forsøg på at komme på ind på Dansktoppen på DK4. Måske kan denne lige lovligt dokumentariske vise bedre løfte sig i en liveversion med Pligten Kalder i ryggen. Geniet fra Glamsbjerg, Søren Mikkelsen, multiinstrumentalist og pin-up boy, forsøger naivt at trække ensemblet i en mere økonomisk bæredygtig og tidssvarende retning. Det møder dog ikke den store forståelse hos Johan Olsen. Han synger fortsat glad fra karsken bælg uden øre for, at tidens toner ikke længere harmonerer med hans. Peter Jessen, orkesterets tavse virtuos, har det stadig svært med Steno og Olsens musikalske begrænsninger. Men hans martrede og jazzede sjæl blæser dog stadig både smerte og skønhed ud over det efterhånden noget aldrende orkesters anstrengelser.