Spring til indhold

Odense Symfoniorkester: Odense Symfoniorkesters Juleshow

Musik: Andet/Ukendt

Solist: Mathilde Falch. Det Fynske Kammerkor. Koncerten varer cirka 2 timer inkl. pause.

Løft julehumøret til nye højder til vores store julekoncert i Odense Koncerthus, når vi traditionen tro fylder salen med julepynt, hygge og de mest elskede julesange, -salmer og -crooners. Er du typen, der lytter til julesange allerede i oktober, og som allerede har pyntet huset op, inden dit lokale supermarked har fået fjernet halloween-pynten? Eller er du typen, der først kommer i tanke om julegaver og andesteg efter den 20. december? Uanset hvor tidligt eller sent du kommer i julestemning, vil koncerten give dig et kæmpe musikalsk skub i den rigtige retning. I en ofte travl juletid kan vores julekoncert være et lille pusterum, der kan samle både familie, venner og kollegaer. Så læn dig tilbage, giv hjernen en velfortjent pause og lad de søde juletoner varme dig i den kolde tid.