Spring til indhold

Helligtrekongersgudstjeneste m. kirkekaffe

Diverse: Gudstjeneste

Søndag d. 5. januar kl. 19.00 i Rudkøbing Kirke holder vi som noget nyt en særlig gudstjeneste, hvor vi efterfølgende går over i sognehuset, tænder helligtrekongerslys, drikker kaffe og spiser helligtrekongerskage.

Det særlige helligtrekongerslys med tre arme bliver tændt helligtrekongersaften for at markere, at julen er omme. Engang var det almindeligt at støbe lidt krudt ind i lysets "stamme", så julen gik ud med et lille smæld, når de tre lysarme var brændt ned. Det er også en gammel skik at spise kongekagen, man har gemt en tørret bønne i. Skikken minder om mandlen i risengrøden juleaften. Den, som får bønnen, kan være konge for en dag og må bestemme over de andre.