Spring til indhold

Christian Finne - Morsø Kunstforening

Udstilling: Billedkunst

Christian Finne udstiller på Holmen 17/8-20/10. MK61 åbner hans udstilling. TAG HVAD DER ER DIT lørdag 17. august kl. 11. Kunstneren deltager i åbningen.

Med udstillingen tematiserer Christian Finne forholdet mellem det private og offentlige ved at være kunstner. Værkerne opstår i det private rum, men vises for publikum i det offentlige rum.

Christian Finne beskriver selv udstillingen TAG HVAD DER ER DIT som en meditation over kunstnerens skizofrene rolle som indehaver og betjener af produktionsmidlerne... men i et ephemeralt felt, hvor ejerskab og betjening af føromtalte midler hører til privatsfæren, før de udsættes for et publikum, som så er inddelt i en produktionsfremvisende rolle, der kun eksisterer, hvis det betjenes af en kunstoplevelseskonsumerende bredere offentlighed.

Det vil altsammen præsentere sig i to videoer og et lydværk, en lang række tegninger på træplader. Der vil i langsommeligt påførte flader af mat akryl udspille sig et forsøg på at gengive disse præmisser for kunstens kulrede tilværelse mellem vorden, tilblivelse og konsumption.

Christian Finne har netop modtaget et treårigt arbejdslegat fra Statens Kunstfond. Læs mere om begrundelsen og kunstneren her: https://www.kunst.dk/arbejdslegater-for-2024/arbejdslegater-for-2024-1/christian-finne