Spring til indhold

Vinsmagning på Skjelskør V

Diverse: Gastronomi

På denne fjordsejlads vil du undervejs smage fire vine fra Lindely Vingård, og der vil være en let tapasanretning. Andreas Gudiksen er født og opvokset i Skælskør, men besluttede sig i 2017 for at rejse til udlandet for at lære at lave vin.

Han har siden været på en spændende rejse rundt i verden som har budt på store oplevelser gennem praktikophold i Tyskland, Ungarn, Sverige og Sydafrika samt først en bachelor- og senere en masteruddannelse i vin avl og ønologi fra et af verdens førende vinuniversiteter - Hochschule Geisenheim University i Tyskland.

Danmark som vinland gennemgår i øjeblikket en af vinverdens mest spændende udviklinger, og derfor var det også oplagt at takke ja til at blive vinmager på Lindely Vingård, hvor han i dag er ansat som ansvarlig for arbejdet i både vinmark og vineri.

Lindely Vingård, som ligger mellem Kolding og Fredericia, med optimale betingelser for vindyrkning i nærheden af Kolding Fjord, blev etableret i 2006 og er dermed en af pionererne indenfor dansk vin. Gården blev i 2020 overtaget af de nuværende ejere som på kort tid har taget vingården til nye højder med ansættelse af uddannede vinmagere og en mere professionel tilgang til dansk vin. Lindely Vingård hører i dag til blandt Danmarks største og har primært fokus på hvid-, rosé og mousserende vine, da disse vine har de bedste betingelser i det kølige danske klima.

Forhåndsbestilling påkrævet senest en uge før afgang. Turen gennemføres ikke ved mindre end 25 tilmeldinger.