Spring til indhold

Familiedans og leg for børn 4-8 år // Weekend for børn

Diverse: For børn

"Dans en smoothie" til Familiedans: Familiedans er en kreativ lege- og danseworkshop for familier med børn 4-8 år.

Vi danser og leger til musik, når underviser og danser Camilla Marienhof guider os til at danse en "smoothie", "pandekage" og måske lave nogle udfordrende dansetrin undervejs.
Denne gratis workshop er for voksne med børn i alderen 4-8 år. Alle deltagere skal have gratis billet, der fremvises ved fremmøde (og helt små søskende er selvfølgelig velkomne helt gratis)
Camilla Marienhofs faste hold "Familiedans" starter op igen til januar 2025, og indtil da afholder hun flere gratis workshops med Weekend for Børn, og enkelte workshops med betaling. Se holdoversigten her
OBS. Denne workshop foregår i Nørrebrohallen, med indgang fra Mimersgade 69, overfor Mimers kiosken.
Arrangementet er en del af Weekend for børn på Nørrebro.
Weekend for børn er gratis kultur- og bevægelsesarrangementer for børn og deres voksne på Nørrebro. Arrangementerne finder sted lørdage og søndage i idrætshaller, biblioteker og kulturhuse med støtte fra Nørrebro Lokaludvalg og NØBU-fonden.
Weekend for børn foregår på Blågårdens Bibliotek, Nørrebro Bibliotek, Korsgadehallen, Nørrebrohallen, Osramhuset og Støberiet.