Spring til indhold

Caper Clowns

Musik: Andet/Ukendt

Caper Clowns udgiver deres fjerde album d. 6. juni 2025 og tager i den for-bindelse på tour rundt i Danmark og udlandet. De besøger deres hjemby Ferritslev d. 5. september, hvor de spiller i Ferritslev Fritidshus.

Ud over at være kendt i lokalområdet, hvor Rick, Peter og Christian har gået i skole og hvor Henrik er musiklærer på Ferritslev friskole og har et lydstudie i byen, så er Caper Clowns også kendt fra Danmarks Radio, hvor deres musik er blevet spillet siden de udgav deres første album i 2016 ? det er især sangene Pockets og The Way I Dream man har kunne høre på P4 og P5. Caper Clowns har tidligere vundet Odense Live Prisen - en af de fire priser, som Odense Live Prisen uddeler. Odense Live Prisen er den største af sin art uden for hovedstaden! Caper Clowns har omkring 400 større og mindre koncerter i bagagen ? de har bl.a. været supportband for Level 42 (UK). Caper Clowns spillede på Midtfyns Festival i 2022, og de har spillet til flere Danmark Dejligst koncerter, Kirsebærfestivalen, HCA Festival, Odense Havnekultur Festival med flere. Det skal fremhæves, at Caper Clowns har spillet til IPO-Festival i Liverpool hvert år siden 2017. Festivalen foregår på. The Cavern Club, hvor mere end 140 bands fra hele verden deltager ? Caper Clowns skal afsted igen i 2025.