Underholdende foredrag, der stiller skarpt på medicinens historie, Den er foruroligende, rystende og nogle gange frastødende, men aldrig kedelig!
Journalist og forfatter Klaus Larsen stiller i foredraget på en underholdende og provokerende måde skarpt på medicinens historie, som ikke blot er en historie om en støt fremadskridende udvikling. Den er foruroligende, bloddryppende rystende og nogle gange frastødende. Men aldrig kedelig!
Når vores tipoldeforældre tilkaldte lægen, var det med livet som indsats. Lægen troede fuldt og fast på sine evner. Patienten troede, at lægen vidste, hvad han gjorde. Begge tog fejl. Før 1870 kunne lægen stort set intet stille op mod selv de (set med vores øjne) mest banale sygdomme. Medicin var i bedste fald uden virkning; i de fleste tilfælde var den giftig. Man tappede blod af patienter med blodmangel. Børn fik hostesaft med dødelige morfinmængder. Kirurger udførte store operationer uden bedøvelse og rodede i sårene med snavsede fingre. Patienterne døde af lægers uvidenhed og konservatisme.
Heldigvis var der læger, som rejste tvivl om de gamle dogmer og gik deres egne, eksperimenterende veje. I dag virker mange af deres idéer latterlige og groteske, og ofte gik forsøgene helt galt. Indsatsen var livet, og mange betalte den højeste pris. Men de gennembrud, der fulgte, har på få generationer ført til vores moderne, effektive medicin.
Klaus Larsen er journalist på Ugeskrift for Læger og forfatter til en række anmelderroste bøger om medicinen og lægefagets udvikling, heriblandt "Dødens teater", "Smitstof" og allersenest "Giftmord".
Journalist og forfatter Klaus Larsen stiller i foredraget på en underholdende og provokerende måde skarpt på medicinens historie, som ikke blot er en historie om en støt fremadskridende udvikling. Den er foruroligende, bloddryppende rystende og nogle gange frastødende. Men aldrig kedelig!
Når vores tipoldeforældre tilkaldte lægen, var det med livet som indsats. Lægen troede fuldt og fast på sine evner. Patienten troede, at lægen vidste, hvad han gjorde. Begge tog fejl. Før 1870 kunne lægen stort set intet stille op mod selv de (set med vores øjne) mest banale sygdomme. Medicin var i bedste fald uden virkning; i de fleste tilfælde var den giftig. Man tappede blod af patienter med blodmangel. Børn fik hostesaft med dødelige morfinmængder. Kirurger udførte store operationer uden bedøvelse og rodede i sårene med snavsede fingre. Patienterne døde af lægers uvidenhed og konservatisme.
Heldigvis var der læger, som rejste tvivl om de gamle dogmer og gik deres egne, eksperimenterende veje. I dag virker mange af deres idéer latterlige og groteske, og ofte gik forsøgene helt galt. Indsatsen var livet, og mange betalte den højeste pris. Men de gennembrud, der fulgte, har på få generationer ført til vores moderne, effektive medicin.
Klaus Larsen er journalist på Ugeskrift for Læger og forfatter til en række anmelderroste bøger om medicinen og lægefagets udvikling, heriblandt "Dødens teater", "Smitstof" og allersenest "Giftmord".