Nederlaget i 1864 er et dansk traume. Siden fredsaftalen i 1864 har nederlaget stået som en skæbnestund, der har påvirket danskernes måde at se sig selv og deres land på. Det ses også i markant grad i dansk politik.
Nederlaget er i tidens løb blevet brugt som argument for både militær oprustning og nedrustning, for både udenrigspolitisk passivitet og aktivisme og for både at afmontere og konsolidere det danske demokrati - og for at bygge en Storebæltsbro og tage sig sammen i klimakampen. Ph.d. i historie Jens Lei Wendel-Hansen fra Center for Grundtvigforskning præsenterer med udgangspunkt i sin bog "De træer, de drypper endnu. 1864 i dansk politik" nederlagets politiske erindringshistorie, de store fortællinger om nederlaget og deres betydning for danskernes opfattelse af sig selv og verden.